Om os

Billeder som rammer.

Inden du er færdig med at læse dette afsnit, er der blevet taget en million billeder verden rundt. Billeder som åbenbarer sandheder, afslører hemmeligheder eller blot fortæller en helt unik historie. Billeder som vækker følelser, billeder som chokerer – billeder som rammer. Rammer et moment, som aldrig kan genskabes. Rammer dig. Dybt indeni i sjælen.
WALLFRAME er en online platform, som stiller billeder taget af professionelle, såvel som amatører, til rådighed. Billeder som man kan få trykt og tilsendt i den størrelse og ramme man ønsker.

Historien bag

WALLFRAME er stiftet af ejerne af IndieFrame, som er en platform, hvor alle kan uploade billeder til pressen. IndieFrames mål er at demokratisere mediebilledet, ved at give almindelige mennesker muligheden for at rapportere virkeligheden, som de oplever den. På 2 år har 70.000 brugere fra hele verden uploadet over 150.000 fotos og stillet dem til rådighed for medierne. Smukke og poetiske billeder fra hele verden. Billeder som skildrer virkeligheden på en autentisk måde.
Idéen bag WALLFRAME er, at stille de allersmukkeste billeder fra IndieFrame til rådighed for alle. Billederne kan købes med en ramme og hænges op i dagligstuen, soveværelset eller på kontoret.

Både WALLFRAME og Indieframe er stiftet af dokumentaristerne Cecilia Valsted og Lars Brask.  I 2018 var de med i Løvens hule, hvor serie-iværksætteren Christian Stadil købte sig ind i virksomheden.